Børn, unge og skole

Den danske folkeskole skal være fællesskabets skole 

Der er behov for at ændre grundlæggende ved folkeskolen. Folkeskolereformen fra 2013 har været en fiasko , der er gået ud over elever, lærere og forældre. Det gælder ikke bare de lange skoledage. Men der er også blevet grebet voldsomt ind i lærernes frihed til at tilrettelægge undervisningen og vælge undervisningsmetode. 

Enhedslisten vil fjerne de forringelser, der blev indført med folkeskolereformen. Men de store problemer folkeskolen står overfor udspringer langt fra alene af reformen fra 2013. 

En stærkere skole
Folkeskolen er fundamentet for, at vi alle bliver klædt på som samfundsborgere og har redskaberne til at uddanne os videre. Skiftende regeringer har i en årrække undergravet folkeskolens økonomi ved den ene nedskæring efter den anden. Hvis en lærer skal have mulighed for at leve op til alle de krav der stilles skal den ugentlige undervisning ikke overstige 25 lektioner. Og hvis klassekvotienten overstiger 16 må det være med tolærerordning.

Stadig flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for private skoler. Det skaber ulighed i samfundet og bidrager til den sociale opdeling af vores børn. Vi vil vende den udvikling gennem en investering i folkeskolen. Pengene skal blandt andet bruges på klasselofter på 24 elever og langt flere ordninger med to lærere i de små klasser.

Materialeudgifter må prioriteres til papir og bøger frem for de såkaldte læringspakker der finansieres af virksomheder med dårlig skjult reklame (Nestlé, cambridge analytica mv)
Frigør skolen for test og dokumentationskrav.

I dag bliver elever og lærere trukket igennem PISA-undersøgelser, obligatoriske nationale tests og dokumentationskrav, som ikke hjælper eleverne til at lære mere. PISA-undersøgelsen er stærkt kritiseret herhjemme og internationalt. Det ligner mest spild af elevernes og lærernes tid. Vi vil lægge pres på regeringen for at få afskaffet de nationale test og PISA-undersøgelsen og i stedet lade skolerne sætte deres egne mål. Vi har tillid til folkeskolen og til at at elever, skoler, lærere og forældre sammen kan udvikle den bedste folkeskole. 

Enhedslisten arbejder for 

  •   Fjernelse af test og unødige dokumentationskrav
  •   Øget brug af tolærerordning
  •   Kortere skoledage højst 6 lektioner pr dag
  •   Det praktisk orienterede indhold i undervisningen (handlefagene) styrkes.

For de unge

Du skal se godt ud, være sund, få gode karakterer, få mange likes på de sociale medier og have masser af venner – og derfor kæmper mange unge med stress, angst, depression og selvskade. Ungelivet er med andre ord svært. Men naturligvis ikke lige svært for alle.

I Halsnæs er der i de senere år taget mange gode initiativer til fordel for de unge. Men der er lang vej igen. Vi mangler stadig at tage hånd om de allerdårligst stillede. Dem, som ingen mening ser med tilværelsen, som hænger ud og skaber uro. Som ikke kommer i gang med en uddannelse. Som ikke har en acceptabel bolig og som ikke oplever, at de hører til andre steder end i den utilpassede ungdomsgruppe. 

Enhedslisten mener vi skal afsætte flere ressourcer til netop denne gruppe unge, hvor vi også må trække på hjælp fra fagfolk med særlig viden om unge og ungdomsliv, så alle unge bliver mødt med gode og relevante tiltag.
Vi mangler tilbud til de unge i de små byer som har svært ved at komme til Hundested og Frederiksværk – enten må der skabes lokale tilbud eller der må sørges for transportmuligheder. 

Og så skal de unge høres, når der skal udvikles politik i forhold til det som har betydning for dem. Der skal afholdes dialogmøder med de unge. Enhedslisten bakker op om ungerådet og deres input til et godt ungdomsliv i kommunen? 

Enhedslisten foreslår: 

  •   Cafe og klub for ensomme unge
  •   Ungdomsboliger skal tænkes ind ved ethvert boligbyggeri
  •   Opstramning af krav om praktikpladser og uddannelsesforløb
  •   Kulturtilbud for alle unge
  •   UKC i Hundested i lighed med UKC i Frederiksværk
  •   Tilbud til unge med misbrugsproblemer