Fra afdelingen.

Nordmolen

Lige nu er vi optagede af sagen om boligbyggeri på Nordmolen i Hundested.

Vi var 6 medlemmer der stod foran supermarkederne i Hundested i 1½ time og vi fik samlet 165 underskrifter. Det var nemt, og mange takkede os for initiativet. Vi regner med at gentage det nogle gange og håber der er flere fra afdelingen, der dukker op. Det er nu sjovest når vi er mange.

 

 

Svendborgturen

der er 10 der har meldt sig til Svendborgturen. Der aftales nærmere med gruppen, når vi skal afsted og programmet er lagt.

 

 

Byrådet

Enhedslistens forslag om at undersøge mulighederne for flere almene boliger i Halsnæs blev vedtaget i byrådet med opbakning fra Socialdemokraterne og SF. Det kan anbefales at følge byrådsmøderne på kommunens hjemmeside. Det er til at blive klog af – men til tider osse grinagtigt og pinligt. (F.eks. stemte Dansk Folkeparti imod sikre skoleveje og de almene boliger på sidste byrådsmøde)

 

 

Afdelingsmøder

Husk lige, at der er generalforsamling den 23. marts. Der er en lille mad til dem der kommer kl. 18 og selve generalforsamlingen starter kl. 19. Der udsendes særlig invitation med dagsorden til alle medlemmer.

Og husk, at der er temadag om kommunalpolitik den 15. marts kl. 10 – 15.30 i Fyrgården ved fyret i Hundested. Der kommer særlig invitation til dagen – men reserver den allerede nu.

 

 

Årsmøde

Enhedslisten afholder årsmøde den 30+31.maj og 1. juni. Vi vælger dem, der skal repræsentere afdelingen på generalforsamlingen.

På Enhedslistens hjemmeside (den landsdækkende) kan man se mere konkrete oplysninger om årsmødet. Og der udsendes nærmere om forslag og ændringsforslag til vedtægtsændringer til alle medlemmer den 27. februar.