Stor rød – grøn aftale om et teknisk valgforbund

Stor rød – grøn aftale om et teknisk valgforbund

Partierne Enhedslisten, Alternativet, Det miljø radikale parti, Socialistisk Folkeparti samt Socialdemokratiet har indgået aftale om et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 16. november i år.
Det omfattende valgforbund skal sikre, at partierne undgår stemmespild og dermed give gode forudsætninger for flest mulige mandater til  en rød og grøn retning for Halsnæs Kommune.

Enhedslistens tanker om at indgå i valgforbundet er naturligvis at minimere risikoen for stemmespild. Vi mener, det er vigtigt at gå sammen med de partier, som er med på den røde og grønne dagsorden. Selvfølgelig er der emner vi ikke er enige om – blandt andet integrationsindsatsen.

Den nuværende byrådsperiode har været præget af brede forlig og aftaler, senest med et budgetforlig indgået mellem blandt andet Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet.

Velfærd og klima

I en fælles pressemeddelelse fremhæver alle partierne, at særligt natur, miljø, klima og velfærd for børn, unge og ældre er på deres dagsorden.

Thue Lundgaard – spidskandidat for enhedslisten og formand for udvalget for ældre og handicappede – udtaler:
Vi vil fortsætte med at bide os fast i de rigtige beslutninger, og sikre at de fremskridt, der er opnået i perioden, bakkes op af endnu flere gode tiltag. Klima, biodiversitet, daginstitutioner, skole og ældreområdet vil fortsat stå højt på dagsordenen. Det er vigtigt at vi samarbejder med de partier, der vil trække i samme retning.

 

5 partier Valgforbund
5 partier
Valgforbund-