Vederlag.

Vederlag til byrådsmedlemmer

December 2016, vederlag.

Årets sidste byrådsmøde. Go stemning. Mange punkter der var enighed om. Det er jo ikke sådan, at vi trækker i harnisk ved hvert eneste punkt, der er på dagsordenen.
Men vi kommer fra fem forskellige partier, og det afspejles naturligvis i debatten ved nogle af punkterne.
Et af disse punkter var spørgsmålet om forhøjelse af vederlaget til byrådsmedlemmer. At borgmesteren vederlag skal stige, er bestemt ved lov. Det kan således ikke diskuteres. Og jeg tror heller ikke, at der er nogen der mener noget andet. Borgmestrene har et stort efterslæb.
Men at de øvrige medlemmer skal have flere penge, mener jeg, grænser til uanstændighed.
I 2014 steg vederlaget til byrådsmedlemmerne md 29%. Det var samtidig med kontanthjælpsreformen der drastisk nedsatte ydelsen til unge på kontanthjælp.
Denne gang falder “lønforhøjelsen” sammen med kontanthjælpsloftet der sender tusindvis af familier ud i fattigdom. Timingen kunne næppe have været dårligere.
Og lige nu sidder vi og fedter med pengene til ydelser der kunne komme borgerne til gavn. Vi har 106 mennesker der reelt mangler en bolig, vi har en af landets dårligste normeringer på daginstitutioner, det blev på mødet nedstemt, at bevilge penge så Lerbjergskolen kunne få indrettet hårdt tiltrængte lokaler, vi har plejecentre der i høj grad trænger til et løft osv. osv. Alt sammen noget der er betinget af kommunens økonomi.
Jeg stillede et forslag om, at vederlagene skulle holde sig i ro. Det blev nedstemt.
Tilbage står den rå kendsgerning, at byrødderne får flere penge mens andre borgere i kommunen er nødt til at søge fattighjælp.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 4 = 13