Om os.

Halsnæs.

Her ude på Halsnæsset har Enhedslisten en god og velfungerende partiafdeling med godt 50 medlemmer.

Vi er unge og gamle, arbejdere og akademikere, skæve og lige – men alle sammen socialister
Vi holder medlemsmøde ca. 6 gange om året, bestyrelsesmøder hvor alle er velkomne hver 4. uge  og forskellige udvalgsmøder, studiekredse, møder med andre afdelinger når vi synes det er passende.

Samtidig med, at vi er politisk engagerede, brænder for socialisme og retfærdighed, er vi glade for hinanden og kan lide at hygge os og lave alternative arrangementer hvor vi har det sjovt.

Ikke alle er lige aktive. Der er nogle, der er tilmeldt Enhedslisten som en slags støttemedlemmer. De har ikke tid og kræfter lige nu, men når der er valg eller folkeafstemninger, er de fleste klar til at give en hånd med.